Back ذكورة سامة Arabic Masculinitat tòxica Catalan Pagkalalaki nga makahilo CEB Toxische Männlichkeit German Τοξική αρρενωπότητα Greek Toxic masculinity English Masculinidad tóxica Spanish Toksiline maskuliinsus Estonian نرینگی سمی Persian Toksinen maskuliinisuus Finnish
Med giftig maskulinitet (eller toksisk maskulinitet[1]) betegnes adfærd og kulturelle normer blandt mænd, som opfattes som skadelige for såvel samfundet som mændene selv, fx social dominans, had og vold mod kvinder, samt homofobi. Heroverfor står traditionelle maskuline dyder som arbejdsomhed, sportsånd og at sørge for sin familie, som ikke anses for 'giftige'.
At være en rigtig mand i traditionel forstand er ikke noget, der bliver målt på, om man har tingeltangel i vinduet på sin BMW, rager på tilfældige kvinder eller kan tracke sin ekskæreste på mobilen med hysterisk jalousi, men om man kan gøre det, der virker; sikre en stabil indtægt og skabe vedvarende tryghed og glæde for sig selv og sine omgivelser.
Forældrene tror, at [deres søn] Adam ved bedre end at hænge ud med de forkerte, køre bil, når han er fuld, eller behandle kvinder dårligt. Og ja, han ved bedre. Men at vide er en svag tilstand, ikkesandt? Selv om det her handler om, hvordan forældrene er med til at definere, hvem han er, er de bare én indflydelse blandt mange andre. Og ingen er i stand til at undslippe den dominerende kultur, ingen kan undgå at internalisere den.
Begrebet opstod i den amerikanske mytopoetiske mandebevægelse i slutningen af 1900-tallet og spredte sig herfra ud i samfundsdebat og politisk litteratur. Oprindeligt gjaldt betegnelsen forhold mellem marginaliserede mænd, fx aggressiv og kriminel adfærd i og uden for fængsler, og begrebet sattes i forbindelse med et forfejlet eller ødelagt far-søn-forhold.[4] If de mytopoetiske forfattere er giftig maskulinitet en stereotyp form for mandighed, som står i modsætning til en 'ægte' eller 'dyb' maskulinitet, som vore dages mænd ofte har mistet forbindelsen til. Begrebet er blevet kritiseret for at indebære, at sådan adfærd skyldes iboende træk hos mænd.[5]
Feminister har brugt begrebet siden årtusindskiftet, de senere år specielt i forbindelse med MeToo-bevægelsen og Donald Trumps valg i 2016 til amerikansk præsident. Betydningen blandt feminister er dog omstridt, da man ikke er enige om, hvordan giftig maskulinitet forholder sig til maskulinitet i almindelighed. I feministisk litteratur sættes begrebet i forbindelse med højreradikales ønske om tilbagevenden til en mandsstyret samfundsorden.[4]
George Floyds død i maj 2020 er blevet udlagt som udslag af en kultur med giftig maskulinitet i det amerikanske politikorps.[6]
- ^ "Henrik Marstal: Toksisk maskulinitet er på vej i søgelyset"; Politiken, hentet den 29. juni 2022
- ^ Thomas Markersen (sep 2019): Misforstået maskulinitet, artikel i Weekendavisen
- ^ Birgitte Kjær: Fanget i frygten for ikke at være en rigtig mand, artikel i Politiken, 17. april 2021
- ^ a b Dr. Carol Harrington: What is “Toxic Masculinity” and Why Does it Matter?. In: Men and Masculinities. 17. juli 2020, ISSN 1097-184X, s. 1097184X2094325, .
- ^ Salter, Michael (27. februar 2019). "The Problem With a Fight Against Toxic Masculinity". The Atlantic (amerikansk engelsk). Hentet 3. maj 2020.
- ^ Opinion: How toxic masculinity helped kill George Floyd, artikel af Paul Butler, Washington Post, 12. april 2021
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search